Tilmeld dig Club Timmisa

medlemsbetingelserne
Fortryd

6145

Den sidste nye lufthavn åbner et nyt trafikmønster

Den 29. oktober 2026 åbner Air Greenland den direkte rute mellem Ilulissat og København, samme dag som Greenland Airports' nye internationale lufthavn i Ilulissat åbner. Dermed er den sidste af Grønlands tre nye lufthavne klar, og en historisk forandring af landets infrastruktur bliver fuldendt.

Åbningen betyder, at Grønland fremover får to internationale hubs. Nuuk er Air Greenlands hovedknudepunkt og forbinder landsdelene med hinanden og med internationale destinationer. Ilulissat bliver den anden internationale hub med direkte forbindelse til København og videre adgang til Diskobugten og Nordgrønland.

Sammen med den nye lufthavn i Qaqortoq skaber det et nyt trafikmønster, som kommer hele landet til gode. Flere rejsende kan komme tættere på deres destination via den mest naturlige indgang, mens Air Greenlands fly og helikoptere fortsat binder det samlede rutenet sammen.

Direkte mellem København og Ilulissat

Air Greenland markerer åbningen den 29. oktober med en direkte flyvning mellem København og Ilulissat. Premiereflyvningen gennemføres med Air Greenlands Airbus A330neo, Tuukkaq.

Efter åbningen begynder det ordinære vinterprogram i november. I den første periode flyves ruten mellem København og Ilulissat af Jettime med en Boeing 737-800. Der flyves primært om onsdagen med udvalgte ekstra mandagsafgange omkring jul og nytår samt i marts.

GL707 afgår fra København kl. 09.45 og ankommer i Ilulissat kl. 11.45. Returflyvningen GL708 afgår fra Ilulissat kl. 13.15 og ankommer i København kl. 21.00. Alle tider er lokale, og fartplanen kan blive ændret.

Fra april 2027 overtager Air Greenlands nye Airbus A320neo, Unaaq, ruten. Programmet udvides derefter gradvist, og i højsommeren vil der være op til seks ugentlige direkte rotationer mellem København og Ilulissat.

Vind et rejsegavekort

Vær med til at markere åbningen af direkte ruten mellem Ilulissat og København, og deltag i konkurrencen om et rejsegavekort til 10.000 DKK. Vinderen bliver trukket den 13. oktober 2026 kl. 12.00.

Udfyld formularen nedenfor for at deltage.

Udfyld formularen nedenfor for at deltage

Hvornår åbner Air Greenlands direkte rute mellem Ilulissat og København *

Konkurrencebetingelser:

  1. Præmien er et rejsegavekort på 10.000 kr. til Air Greenlands rutenetværk. Gavekortet kan ikke ombyttes til kontanter, helt eller delvist.

  1. For at deltage skal deltageren udfylde og indsende formularen på denne side. Når forslaget er modtaget, vises en bekræftelsesside med “Tak for din forslag!”.

  1. Fristen for at indsende formularen for at deltage er den 13. oktober 2026.

  1. Air Greenland eller repræsentanter herfor vil aldrig kontakte vinderen via tredjepart eller andre virksomheder.

  1. For at deltage skal deltageren oplyse navn, telefonnummer, bosted og e-mailadresse.

  1. Deltageren skal være fyldt 18 år.

  1. Personoplysninger behandles fortroligt og anvendes kun i forbindelse med konkurrencen, jf. Air Greenlands privatlivspolitik.

  1. Ved deltagelse accepterer man konkurrencebetingelserne fuldt ud.