Tilmeld dig Club Timmisa

medlemsbetingelserne
Fortryd

5761

onsdag den 4. februar 2026


Air Greenland og Thin Blue Line indgår partnerskab

Air Greenland indgår en partnerskabsaftale med Thin Blue Line Denmark (TBL) for at styrke mental sundhed, trivsel og forebyggelse af traumer blandt nuværende og tidligere politibetjente i Grønland.

 

Thin Blue Line Denmark er en interesseorganisation, der støtter politiansatte og deres familier, når psykiske belastninger fra tjenesten sætter spor. Det gør de gennem netværksaktiviteter, fællesskabsprojekter og specialiserede forløb, som hjælper med at bearbejde traumatiske oplevelser fra arbejdet.

 

Aftalen bygger på organisationens arbejde med at støtte tilskadekomne politiansatte, reservebetjente, assistancebetjente og kommunefogeder samt deres familier. TBL er samtidig ved at opbygge et netværk af frivillige, som kan styrke indsatsen på tværs af Grønland.

 

De store geografiske afstande og begrænsede ressourcer har gjort det svært at nå ud til alle. Her kan Air Greenland bidrage med rejsestøtte gennem Ilik* – både til dem, der har brug for hjælp, og til de fagpersoner, der rejser ud for at give støtte lokalt.

Vi løfter dem, der løfter os

Partnerskabet flugter med Air Greenlands vision om at styrke fællesskaber og skabe samfundsværdi. Det sker ved at understøtte det frivillige netværk og ved at sikre, at hjælpen når længere ud langs kysten.

Billede (2)

- Thin Blue Lines indsats er helt særlig, fordi den rækker ud til mennesker, der hver dag står i frontlinjen for vores fælles tryghed. Mange møder hændelser, der sætter dybe spor og kan føre til traumer, stress og tab af arbejdsevne. Derfor giver deres lokale aktiviteter og støtteforløb både værktøjer og håb, siger Air Greenlands Direktør for Bæredygtighed Inga Dóra G. Markussen og tilføjer:

- Med partnerskabet gør Air Greenland det muligt, at indsatsen kan nå endnu længere ud på tværs af landet.

Thin Blue Line Denmark modtager løbende henvendelser fra tilskadekomne politiansatte i Grønlands politi, som efterspørger støtte og stærkere fællesskaber.

 

Stinne Ølshøj, administrerende direktør i Thin Blue Line Denmark fortæller: 

Bdc8c58e 13F4 4Cd6 A47f 728Cc29bbae1

- For mange tilskadekomne politibetjente, reservebetjente og kommunefogeder i Grønland er hjælpen langt væk, både fysisk og mentalt. Denne aftale betyder, at vi nu kan være mere til stede dér, hvor behovet er, og sikre, at ingen står alene med de ar, som tiden i tjenesten har forvoldt. Partnerskabet med Air Greenland er et vigtigt løft til vores arbejde i Grønland.

Få livet tilbage

Stinne Ølshøj fortæller desuden, at Thin Blue Line Denmark er i fuld gang med at planlægge flere tilbud til tilskadekomne politiansatte og deres pårørende, hvoraf to allerede er igangsat. I januar har en tidligere politibetjent fra Grønland påbegyndt rehabiliteringsforløbet Få Livet Tilbage i Danmark. Her bliver tidligere betjente, som er kommet til skade i tjenesten, en del af en mindre gruppe på op til tolv deltagere. Fællesskabet er en bærende kraft i forløbet, og deltagerne mødes tre gange i intensive ophold af tre dage, hvor de både får ny viden og redskaber til at håndtere de udfordringer, de lever med.

 

Et andet initiativ, der begynder i foråret i Tasiilaq, består i, at en facilitator med HR‑baggrund i Grønlands Politi mødes med tilskadekomne politiansatte. Samtalerne foregår typisk i et fortroligt rum mellem to personer og giver mulighed for at dele oplevelser, som ellers sjældent bliver talt om. Initiativet skal på sigt udbredes til flere byer og bygder. Thin Blue Line Denmark planlægger også at udvide arbejdet til at omfatte tilskadekomne anstaltsbetjente, der gennem deres arbejde står over for situationer med risiko for traumatiske oplevelser. 

 

//Sammen står vi stærkere//

Fakta om partnerskabsaftalen mellem Air Greenland og Thin Blue Line Denmark


  • Partnerskabet bygger blandt andet på følgende værdier:

     

    • Styrkelse af mental sundhed:

    TBL tilbyder støtte til nuværende og tidligere politi- og anstaltsansatte samt deres familier og arbejder for at forebygge og afhjælpe mentale efterreaktioner.

     

    • Tryghed og fællesskab:

    Aktiviteterne – fra walk ’n’ talks til netværkssamlinger – skaber tillid, samhørighed og stærke, støttende fællesskaber i lokalsamfundene.

     

    • Rehabilitering og udvikling:

    Gennem forløb som Få Livet Tilbage får deltagerne konkrete værktøjer til at håndtere traumer, stress og belastninger – med delvis inddragelse af familien.

     

    • Støtte til blå frontlinje:

    Indsatsen anerkender og styrker dem, der står i frontlinjen for samfundets tryghed – politi, anstalter og kommunefogeder – og bidrager til bedre livskvalitet og forebyggelse.

     

    Aftalen er étårig og gælder fra 1. januar 2026 til 31. december 2026.

ILIK


  • Ilik – mere end en rabat

    Ilik – som betyder forbundsfælle eller holdkammerat på grønlandsk – er en del af Air Greenlands samfundsansvar. Her kan civilsamfundsaktører som frivillige organisationer, foreninger og NGO’er søge om rabat på flybilletter i forbindelse med aktiviteter, der skaber samfundsværdi. 

     

    Ilik er opdelt i tre områder: Sport, Kultur og Uddannelse. Læs mere om Ilik her

     

    I 2024 rejste over 15.000 personer på en Ilik-billet. Læs mere om dette i vores bæredygtighedsrapport 

     

  • Ilik – Partner

    Ilik – Partner er et sponsorat mellem Air Greenland og en samarbejdspartner, som forpligter sig til løbende at formidle om indsatsen offentligt og levere dokumentation for aktiviteterne.

     

    For at indgå en Ilik-partnerskabsaftale skal der foreligge godkendte regnskaber, vedtægter, budget samt en motiveret ansøgning, der beskriver, hvordan indsatsen skaber samfundsværdi i samarbejde med Air Greenland.